fredag den 30. marts 2012

Hvem var Inkaerne?

Inka betyder ’hersker’ og har deres oprindelse NV for Cuzco området ved Titicaca søen. Inkaerne erobrede størstedelen af det vestlige Sydamerika - fra Colombia i nord, til Argentina og Chile i syd.

Et nyt rige

Sagnet siger, at de levede som vilde dyr, uden kendskab til tøj eller huse. Deres største gud – solguden – skammede sig over dem, og sendte derfor sine børn ned. En dreng og en pige som giftede sig med hinanden. De havde en guldstav, som de skulle sætte i jorden, hvor den forsvandt i frugtbart muld, og der skulle de slå sig ned. Det blev i Cuzco dalen.
Inkaerne var cirka 40.000 indianere som stammer fra Cuzco i Peru. Det var hovedstaden som blev centrum for hele inkariget. Riget opstod i 1100-tallet og faldt for europæerne i 1533. Men alle byerne som var samlet under inkariget blev dannet lang tid før. 3000 år gik der fra de små byer blev grundlagt, til inkaerne faldt. Det startede ud med at være småt, men under de forskellige kejsere fik de erobret mange byer.  I løbet af deres tid fik de erobret næsten hele den sydamerikanske vestkyst. Da de var størst, havde inkariget 9 millioner mennesker. Kun 0,5 % af befolkningen var rigtige inkaer. Grundlæggerne af inkadynastiet var Manco Capac og Mama Oclo.

Krig

Det var ikke ofte, de gik i krig. Ofte blev områder og byer indtaget ved hjælp af diplomati, militære trusler eller overtalelse. Når en by eller et område var erobret beholdte de den lokale høvding. Hans søn blev så sendt til Cuzco for at blive oplært på den rigtige måde. På denne måde Opretholdes ro og orden, samtidig med at de sikrede sig loyalitet omkring i riget.
Når de gik i krig havde de lagre med mad omkring i riget. Derfor behøvede de ikke medbringe mad. Generelt var de meget dygtige og taktiske militært set. Når det var problemer i riget, og det ikke kunne løses fredeligt, gik de i krig. De vandt stort set altid på grund af deres militære dygtighed og deres mange soldater.
Fjenden blev slået ihjel.

Inkaernes univers
”Inkaerne opdelte deres univers i tre verdner. Inka-himlen - overriget. Her har vi solen, månen, lynene, stjernerne, regnbuen, vinden og de sorte huller (ja, dem kendte inkaerne til allerede dengang!). Det dyr, der især kendetegner denne verden er kondoren. Jord-riget. Her har vi vandenes udspring, floderne, jorden, søerne og bjergene. Jord-rigets dyr er især pumaen, men kendetegnes også ved lamaen og frøen. Underriget. Her gemmes vandet og dets dyr er slangen. Inkaerne troede på et liv efter døden, på reinkarnation og på, at man efter jorden kommer til underriget, hvorfra man efter noget tid kommer til overriget for at blive født på ny. Det samme gør sig gældende for vandet, som løber ned gennem jorden og kommer via "skjulte" kanaler op i overriget for på ny at falde over jorden. ”

Inkaen og religion

I Inkariget blev der talt over 20 sprog, men det officielle var quechua. De dyrkede solen og havde mange templer, hvori der var en guldplade. Den forstillede et ansigt med solstråler bag. Dette var et vigtigt symbol og helligdom, som fandtes i alle store byer. Men dette slags tempel blev brugt til mere. Det var også et solur, hvor de kunne se, hvad tid på dagen det var, og hvilken årstid de havde med at gøre.
Når et af overhovederne døde, skulle en af sønnerne overtage hans plads. Det var ikke nødvendigvis den førstefødte, men den som var bedst egnet.
Den nye inka overtog sin fars privilegier men ikke palads, templer, rigdomme eller jorder. Den tidligere inka blev mumificeret og lagt i sit palads.

”Den vigtigste guddom var Inti, solguden. Månen var Solens kvindelige modpol, og stjernerne var deres børn. Torden- og lynguden var Intis budbringer og tjener og blev tilbedt, når regnen udeblev.
Den øverste skaberguddom var guden Viracocha, og Pachamama, Moder Jord,
var knyttet til landbruget.
Særlige bjergtoppe, klipper, søer og kildespring blev opfattet som hellige og var genstand for kult. Bjergenes guddomme var formidlere mellem jord og himmel, og Mælkevejen ansås for en flod gennem himmelhvælvet.”


Religiøse fester og ceremonier

Solfesten var årets største begivenhed. Her fastede man i tre dage for så på sidste dag at ofre. De ofrede en sort lama og folkets gaver. Lamaen blev stegt, og alle fik lidt af kødet.
”En anden vigtig religiøs fest var Renselsesfesten. Meget af inkaernes religion til gik ud på at forhindre ulykker, sygdom og andre dårligdomme. Ved Renselsesfesten gennemgik Inkaen, hans følge og hele befolkningen i Cuzco en renselsesceremoni for at fjerne alle sygdomsånderne. Det skulle helst foregå ved en flod. Men de var også plaget af onde handlinger, synd. Dette kunne floderne også rense dem fra. Men så måtte de også gå til specielle præster og bekende det onde de havde gjort. Eller skriftemålet købte de sig så tilgivelse ved et offer og ved at blive kropslig straffet. Derefter spyttede både skriftefaderen og han som havde skriftet på en græstot. Det betød at de spyttede synden ud. Så kastede de græstotten i den flod hvor de havde renset sig.”

Dygtige ingeniører

De vidste meget om stjernerne og himlen generelt. Mange templer var endda bygget, så det ville give et specielt lys i templet ved solhverv. I Macchu Picchu oplyser det en kondor.
Inkaerne mumificerede deres døde. Det gør, at vi i dag kan grave dem op. De er som tidskapsler og fortæller os utrolig meget.
Ingen bygninger eller gader var lagt tilfældigt, men i forhold til solens position (sommer og vinter). Naturlige og kunstigt opførte fikspunkter i landskabet og meget mere.
Fastlagte bygningselementer blev lavet primært hugget ud af sten. 3-4 rektangulære langhuse, vandkanaler osv.



Sami og hoocha

Inkaerne opererede med sami og hoocha, altså let og tung energi. En inkahealer ’’spiste’’ den tunge energi og gav den til pachamama(moderjord). 
”Et væsentligt element i Inkahealingen er sjælehentning. Inkaerne mente, at hver gang man får et chok eller bliver forskrækket, så mister man en del af sin sjæl. Herved har vi alle flere sjælestykker liggende rundt omkring. Disse kan hentes igen under en sjælehentning, som Inkahealeren udfører enten med sine hænder eller sin mesa (medicinpung/taske).”

Organisation og økonomi

Inkaerne var agerbrugssamfund og anlagde terrasser på de stejle bjergsider, hvor de bl.a. dyrkede kartofler, majs og bønner. De holdte også lamaer og marsvin.
Al produktion blev delt imellem Inkaen (dvs. kejseren og en slags stat), præsteskabet og den øvrige befolkning. Statens andel blev genfordelt ved f.eks. fejlslået høst eller store fester, hvilket var ret smart, da man på den måde altid kunne sikre sig, at der var mad til alle. Inkariget havde et overhoved – Inkaen. Da Inkariget var så stort, blev det delt op i 4 stater, som blev ledt af 4 guvernører som også havde mænd under sig – embedsmænd. Embedsmændene sørgede for bl.a. folkeoptælling og sikring af ro i de fire stater.
Oprørske folk blev tvangsflyttet til andre steder i riget – f.eks. steder hvor der var brug for ekstra arbejdskraft.

Erobring og sammenbrud

I 1200- og 1300-tallet var der op til flere høvdingedømmer i Andesområdet, her i blandt Inkaerne. I rigets sidste tid var der omkring 40.000 inkaer. Inkaerne erobrede store områder i bl.a. Chile, Ecuador og Peru.
Huayna Capac erobrede områder i Ecuador og i det sydlige Peru inden hans død i 1527. Efterfølgende var der en borgerkrig imellem hans to halv sønner, da hans ægte søn også døde af en af de epidemisygdomme som europæerne tog med sig.
Riget faldt i 1532, da det lykkedes Spanien er erobret riget under splittelsen.  En efterfølger oprettede Neo-inkastat ved et jungleområdet sydøst for Machu-Picchu. Staten blev opløst, da den sidste inka blev henrettet i 1572.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar